De fatter jo ingenting

Endnu engang, brillierer en morgenavis ved at anmelde en stribe telefoner. Testen viser med al tydelighed, at anmelderen ikke har sat sig ind i, hvem modellerne er til.

I lørdags kunne man læse en test af en stribe mobiltelefoner i Politiken. Normalt har jeg stor respekt for avisen og deres medarbejdere. Men noget tyder på, at netop det opslag med testene af fire mobiltelefoner skulle være færdigt meget hurtigt.

Helt galt går det i testen af LG Shine. Den model, som vi også testede i det nyeste nummer af Mobil. Vi gav modellen 74%. I Politiken får samme mobil én ud af seks stjerner eller hjerter om man vil. Her kalder anmelderen modellen for en "blondinemobil". Det kan sådan set være godt nok. Men så forstår jeg ikke, hvorfor han skræpper op om, at han har problemer med at få den til at synkronisere. Jeg kender ingen piger, der synkroniserer deres mobil - i hvert fald ikke i den målgruppe som Politikens anmelder mener tænder på Shine. Shine er både en blondinemobil og en mobil til erhvervsgruppen. Da vi testede produktet, stødte vi ikke på de problemer, som Politikens anmelder stødte på.

Jeg mener faktisk at denne test er et skoleeksempel på, hvad der kan gå galt. Man lader heller ikke almindelige journalister teste biler. Det lader man biljournalisterne om. Man må forvente at de journalister, der tester avancerede mobiltelefoner også sætter sig ind i målgrupper og bruger mobilen mere end 10 minutter, før de fælder deres dom.