10 hotte favorit-apps til pisten og skiferien
Vi har tjekket de sjoveste, fedeste og flotteste apps, der kan hjælpe lidt på vinterferiens pister og bjerge. Hav din QR-læser klar, og hent dem alle i denne store guide.
Godt nok er det koldt og vinterligt i Danmark i disse uger, men vi har jo ikke ret meget at bruge det hvide stads til i sammenligning med de bjergrige lande nord og syd for os.
Tilhører du den kæmpestore flok af danskere, der skal have alpe- eller fjeldsne under fødderne i vinterferien, så er her en masse inspiration til applikationer, der kan gøre det lidt sjovere at kaste dig rundt på pisterne. Vi har fundet ti særdeles nyttige applikationer.
King of the Slope
Det sker sjældent, at en reklame-app virkelig viser sig funktionel og nyttig, men i dette tilfælde er ski-appen fra Vattenfall en undtagelse. Med King of the Slope kan du registrere din skikørsel ved hjælp af telefonens GPS-placering.
Appen i sig selv er ikke afhængig af mobilopkobling, så befinder du dig for eksempel i Alperne, behøver du ikke at bekymre dig om, at programmet kræver en dyr datatrafik. Dine ture gemmes i telefonen og kan uploades, når du kommer hjem igen og har adgang til dataopkobling. Hvis du vil, kan du dele dine ture og deltage i udfordringer.
Det gør du ved at forbinde appen til Facebook. Foruden iPhone findes King of the Slope også til Android, så der findes masser af mennesker, du kan konkurrere mod.
Appen finder den destination, du er ved, takket være GPS-positionen, og der er tusindvis af skisportssteder med. Listen er næsten uendeligt lang og dækker det meste af verden, ikke kun Norden og Europa.
Når du tager en længere pause i løbet af skidagen, bør du sætte appen på pause, men ellers er det muligt at benytte telefonens andre funktioner, mens appen registrerer dit skiløb.
Når du er færdig for dagen, får du en rapport over, hvor meget energi du har genereret (det er selvfølgelig her, reklamekoblingen til Vattenfall kommer ind i billedet), og du kan se en graf over lodret fald og gennemsnitshastighed.
Pris: Gratis
Karakter: 8/10
Links og QR-koder:
_page__pagetitle:MySkistar_
MySkistar
Tjenesten MySkistar er egentlig ikke afhængig af din mobiltelefon, men med appen i din iPhone vil du få lidt mere udbytte af tjenesten. MySkistar tilsluttes direkte til liftkortet, som du køber hos et af Skistars mange anlæg.
Det registrerer, når du bruger dit liftkort, og alt efter hvor og hvornår du bruger liftkortet, modtager du data om højde, antallet af pister og andre data, der på samme måde kan læses ud af dit skiløb. Ved at koble dette til Facebook (al anvendelse af dette er naturligvis valgfrit) giver den dig mulighed for at dele dine ture, se, i hvilke områder dine venner står på ski, og meget andet.
Pris: Gratis
Karakter: 7/10
Links og QR-koder:
_page__pagetitle:Ski & Snowreport_
Ski & Snowreport
Rent teknisk er denne app veludført.
Forudsætningerne er altså gode, for her finder du de skisportssteder, der er i nærheden af din aktuelle position, og du kan endda også manuelt vælge en omfattende liste over andre skisportssteder i verden.
Når du har valgt dine favoritsteder, kan du registrere dig, så du får besked, når nogle af stederne har fået frisk sne. Ulempen er, at der ikke hører svenske lokaliteter med, så det er for dem, der rejser til Alperne.
For alle skisportsstederne gælder det, at du kan se billeder men også tilføje dine egne billeder, mens du er der.
Pris: Gratis
Karakter: 6/10
Links og QR-koder:
_page__pagetitle:Snörapporten.se_
Snörapporten.se
For dem af jer, der nogensinde har besøgt de svenske skiløjper, bør denne app som selvfølge downloades.
Faktum er, at de oplysninger, appen indeholder, kommer fra Svenska Liftanläggningars Organisation, så det er pålidelig information direkte fra kilden.
Du kan se snedybde, antallet af åbne lifter og pister samt flere vigtige oplysninger såsom pistekort, vejrudsigt og dagsfriske billeder af, hvad der sker på bakken.
Pris: Gratis
Karakter: 8/10
Links og QR-koder:
Android-alternativ: PistGuiden
_page__pagetitle:SlopeTrotter_
SlopeTrotter
Det danske rejsebureau SlopeTrotter Skitours har lavet en app, som skal gøre det til en lidt anderledes og mere autentisk oplevelse at komme på skiferie.
Du kan bruge den til at tjekke guidernes bedste tips og ideer på en lang række populære destinationer i Alperne.
Appen er lavet ud fra guidernes egne insider-tips til destinationer, hvor de har været guider en hel sæson. Appen giver for eksempel tips til gode restauranter, festlige barer, lækre butikker og madsteder på bjerget.
Du får små personlige beskrivelser, adresser, telefonnumre, en hjemmeside-adresse og et link til bykortet, hvis du skulle få brug for lidt hjælp til at finde vej. På samme måde er der også information om den lokale læge, skiskolen og skiudlejningen på de enkelte destinationer.
Alt sammen er det noget, som de lokale SlopeTrotter-guider, dem med lokalkendskabet, har skrevet og lagt ind i applikationen.
Pris: Gratis
Karakter: 7/10
Links og QR-koder:
Android: Kommer snart
_page__pagetitle:Ski Tracks_
Ski Tracks
Der findes mange apps designet til dem, der ønsker at holde styr på cykel- eller løberuterne, men færre til dem, der ønsker at se, hvordan han eller hun skal køre på bjergsiderne. Ski Tracks er en app, hvor du kan se og gemme din slalomkørsel.
Det er tilpasset på en sådan måde, at du for eksempel kan se bakkens hældning, højde, afstand og hastighed.
Du kan angive den type skiløb, du benytter, altså om det er snowboard, slalom eller langrend, og faktisk findes scooterkørsel som valgmulighed.
Under turen kan du se kortet men også oplysninger om ændringer i højde og hastighed. Du kan tilføje billeder til din tur, og når du kommer ned i dalen og turen er overstået, kan du lægge din skitur på Facebook.
Pris: 6 kroner
Karakter: 6/10
Links og QR-koder:
Android-alternativ: AlpineReplay
_page__pagetitle:Fis-ski_
Fis-ski
Har du selv været ude i sneen, er du måske blevet ivrig efter at se, hvordan de professionelle gør. I appen fra Det Internationale Skiforbund får du muligheden for det.
Jeg springer over mulighederne for at udregne det officielle pointsystem og begiver mig i stedet ind i Live-delen.
Der kan du se resultater direkte fra World Cup i blandt andet langrend, alpinløb og skihop. Tilpasningen kunne gøres bedre, nu hvor appen i princippet er et link til forbundets mobiltilpassede side.
Pris: 6 kroner
Karakter: 5/10
Links og QR-koder:
_page__pagetitle:Skiinfo Snow Report_
Skiinfo Snow Report
For dem, der står på ski i både Norden og Sydeuropa, kan Skiinfo være god. Her finder du skisportssteder i Sverige, Norge og Alperne med oplysninger om de seneste snefald, snedybde, vejr samt åbne lifter og pister.
Hvis du vil, kan du oprette din egen konto til selv at rapportere, hvordan forholdene for skiløb er, så de kan benyttes af andre brugere.
Du kan også se og sende dine egne billeder. Lægger du telefonen ned, så kan du også se et pistekort over det skisportssted, du aktuelt er på.
Pris: Gratis
Karakter: 5/10
Links og QR-koder:
_page__pagetitle:SkiPhone_
SkiPhone
Denne app findes kun til Android, men det gør den ikke dårlig.
Med SkiPhone er det muligt at bruge smartphonen uden at skulle have handskerne af. Simpelt, ja, men også ret genialt.
Når først den er installeret, kan du klare en del af de mange kommandoer ved at ryste telefonen. Op og ned åbner stemmestyringen, og frem og tilbage åbner fotoappen. Det er da smart, når man står og gerne vil fange lillebrors udskejelser på den sorte piste.
Vi kunne godt tænke os lidt større tilpasningsmuligheder, men det kommer sikkert snart i en opdatering.
Pris: Gratis
Karakter: 7/10
Links og QR-koder:
_page__pagetitle:iTrailMap_
iTrailMap
Der er rigtig mange features og muligheder i denne applikation.
Når først man har hentet kortet til en af de 750 destinationer, der ligger i applikationen, kan man godt smide liftkortet ud til højre.
I det enkelte kort er det muligt at zoome og farte rundt for at få overblik over selv de største skiområder. Og det hele kan klare med en enkelt finger, så man er fri for at fedte for meget rundt med de kolde fingre.
Det er også fedt, at man efter download af den enkelte destination ikke længere er afhængig af signal og dataopkobling for at bruge GPS-lokationen i applikationen.
Appen henvender sig ikke kun til os med sne under fødderne, men kan i lige så høj grad bruges af hikere og mountainbikere, der i sommerperioden tyrer ned af bjergsiderne.
Til iPhone er det muligt at købe en flot 3D-version af appen til 30 kroner, som inden længe også vil være at finde i Android Market. Så er det efterhånden svært at blive væk på bjerget...
Pris: Gratis
Karakter: 8/10
Links og QR-koder:




















