Smartphone-salg:

Analytiker: Lumia-telefoner vil ikke forhindre nyt underskud for Nokia i 2012

Trods store forventninger til Nokias nye Lumia-serie med Windows Phone, skal vi hen i 2013, inden den finske mobilgigant igen kan fremvise overskud. Det vurderer aktieanalytiker.

Omsætningen i Nokias mobiltelefondivision for 4. kvartal landede på 5.997 millioner euro. Det er på linje med markedsforventningerne, forklarer Morten Imsgard, aktieanalytiker hos Sydbank.

 

Nokia solgte 113,5 mio. telefoner i fjerde kvartal fordelt på 93,9 millioner mobiltelefoner og 19,6 millioner smartphones.  Det er bedre end forventet, forklarer Morten Imsgard: ”Vi hæfter os ved, at Nokia har solgt et godt stykke over 1 million Lumia Windows Phones. Yderligere bidrager den relativt nye Nokia N9 også positivt til smartphone-salget”.

 

Derimod er Symbian-telefonerne under pres, indrømmer Nokias topchef Stephen Elop, og Morten Imsgard understreger, at vejen tilbage til succes i markedet for de avancerede smartphones fortsat er lang for Nokia.

”Nokia står midt i en meget stor omstrukturering af selskabet, og salget de kommende kvartaler er efter vores vurdering behæftet med ekstraordinær stor usikkerhed. Men vi forventer, at de kommende kvartalers salg af Nokia Lumia vil vise, at kampen mod Apple og Google endnu ikke er tabt. Vi forventer, at Nokia sælger 22 millioner smartphones fra Lumia-familien i 2012”, uddyber Imsgard.

 

Imsgard hæfter sig dog ved, at bundlinjen hos Nokia er markant dårligere end både Sydbanks og markedets forventninger.

”Det skyldes primært en goodwillnedskrivning på 1.090 millioner euro relateret til forretningen inden for digitale kort. Nokias forventninger om nul indtjening i mobiltelefondivisionen i 1. kvartal af 2012 er svagere, end vi havde ventet. Vi sænker vores 2012 indtjeningsforventninger i mobiltelefondivisionen som følge af denne indtjeningsprognose”.

 

Imsgard forklarer, at Nokia også får stigende restruktureringsomkostninger i 2012, hvilket betyder, at også 2012 kommer til at give underskud for Nokia. Dog kun et underskud på knap 1,4 milliarder mod de 7 milliarder, som Nokia kom ud af 2011 med.

 

Først i 2013 forventer Sydbank, at Nokia igen kan fremvise overskud, et overskud på knap 8,5 milliarder kroner.

 

Til sammenligning kom Apple ud af fjerde kvartal 2011 med et overskud på knap 77 milliarder kroner og 37 millioner solgte iPhone 4S’er.

schh Grooveshark tager til genmæle
22/02, 12:48 Grooveshark tager nu til genmæle i sagen, hvor 3 er blevet pålagt at spærre for adgang til musi..
cybercrime Grooveshark-sagen:"Man siger jo ikke til DSB, de ikke må køre med fodboldbøller"
22/02, 11:51 TDC, Telia og Telenor vil også spærre for Grooveshark, hvis det bliver den endelige dom i sagen..
2 Motorola Motoluxe til Danmark 1. marts
22/02, 10:05 Nu får vi snart glæde af endnu en Android fra Motorola – nemlig Motorola Motoluxe.
Ubuntu til Android Din næste Android-mobil får Ubuntu
22/02, 08:59 Ubuntu er nu klar til at udvide til mobilmarkedet, og tilbyder en løsning, der kan forvandle mo..
Sony WP Sonys første Windows Phone kommer måske om en uge
22/02, 07:06 Rygter vil vide, at Sony præsenterer sin første Windows Phone på Mobile World Congress i næste ..
Panasonic Eluga Panasonic klar med fin og hårdfør Android-smartphone i Europa
21/02, 14:29 I næste uge, på Mobile World Congress i Barcelona, vil den japanske elektronik-gigant Panasonic..