Forvirrende statistikker:

Google aktiverer flere mobiler end Apple

Apple aktiverer dagligt tæt på en kvart million enheder, men langt fra alle er iPhones. Dermed aktiverer Google flere mobiltelefoner end Apple.

Google har længe haft for vane at fortælle hvor mange daglige aktiveringer af Android, der bliver foretaget, og tallene er blevet mere og mere imponerende med tiden.

Da Steve Jobs forleden stod på scenen og bl.a. præsenterede iOS 4.1, fortalte han også kort om hvor mange enheder Apple aktiverer dagligt. Apple-chefen nævnte at de har mistanke om at deres konkurrenter (læs: Google, red.) inkluderer opdateringer, når de tæller daglige aktiveringer. Herefter fortalte han at Apple selv aktiverer 230.000 iOS-enheder om dagen, men han glemte at fortælle at dette tal ikke kun inkluderer iPhones, men også iPads og i særdeleshed iPods.

Apple oplyste også at man samlet har solgt 120 millioner iOS-enheder til dato. Det er dog langt fra alle disse, som er iPhones. Ifølge analysefirmaet Asymco dækker iPods nemlig 37,7 procent af de solgte enheder og iPads står for yderligere 2,7 procent. Dermed er det kun tre ud af fem solgte iOS-enheder, der er iPhones.

Apple har naturligvis ikke frigivet specifikke statistikker omkring antallet af daglige iPhone-aktiveringer, men hvis man skal gå ud fra at cirka 60 procent af iOS-enhederne er iPhones, bliver der aktiveret under 140.000 iPhones om dagen, hvilket er langt under Googles 200.000 daglige aktiveringer.

Kilde: Asymco

tyv e-mærket misbruges: Sådan undgår du at blive snydt ved nethandel
16/05, 14:29 Antallet af udenlandske svindlere, der misbruger e-mærket, den danske mærkningsordning for sikk..
have Guide: Bliv Søren Ryge med den rigtige app
16/05, 12:53 Guide: Alting springer ud i haven! Men hvad er det, der springer ud? Og hvor meget vand skal de..
Firefox Sådan er den nye Firefox til Android
16/05, 10:13 Mozilla er klar med en ny beta-version af Firefox-browseren til Android. Blandt nyhederne finde..
iphone Apple stopper salg af HTC-telefoner i USA
16/05, 09:24 Apple har fået den amerikanske told til at stoppe for importen af iPhone-konkurrenterne HTC One..
Nexus Google måske på vej med 5 Nexus-enheder
16/05, 06:58 Hele fem nye Nexus-enheder fra forskellige producenter kan se dagens lys, når Google løfter slø..
mobil pung Video: Reportage om fremtidens mobile tegnebog
15/05, 14:33 Hvor langt væk er vi fra en pengeløs verden? Og hvordan vil denne mobile tegnebog fungere i pra..