Massiv kampagne for Windows Phone 7: "Vi gør ikke det her halvt"

I oktober mobiliserer Microsoft sine muskler for at sikre en succes for det nye styresystem Windows Phone 7. Det betyder blandt andet, at alle Microsofts ansatte skal have en ny Windows Phone 7-telefon, når det går løs.

»Vi har en helt ny telefon, som vi er stolte af. Med Windows Phone 7 er vi yderst konkurrencedygtige igen, og vi får ikke bedre ambassadører for Windows Phone 7 end vores egne engagerede medarbejdere. Vi har tidligere givet håndset-leverandørerne for frie rammer, men med Windows Phone 7 er der strammet mere op, hvilket vil sikre brugerne en bedre og mere ensartet oplevelse på tværs af forskellige modeller. En telefon skal i dag både fungere som produktivitetsplatform på arbejdet og give en rig social oplevelse i fritiden. Det gør Windows Phone 7, og det skal vores medarbejdere have gavn af.,« siger Microsofts danske direktør Jørgen Bardenfleth til Crn.dk.


Bardenfleth suppleres af divisionschef Henrik Kølle Petersen, der står i spidsen for lanceringen af mobilstyresystemet i Danmark, Norge og Finland. Han understreger, at Windows Phone 7 spiller en væsentlig rolle i Microsofts nye »Tre skærme og en sky«-strategi.

»Vi kommer til at lægge et væsentligt tryk bag denne kampagne. Vi gør ikke det her halvt. Det en strategisk aktivitet fra Microsofts side, som skal understøtte en lang række andre initiativer i forretningen,« siger Henrik Kølle Petersen.

Netop brugen af Microsoft egne ansatte er en del af denne strategi, fordi softwaregiganten med Windows Phone 7 kommer til at gå bredere ud end hidtil.

»Når vi rammer general availability i oktober skal alle ansatte i oktober være udstyret med den seneste Windows Phone 7: det giver os positive ambassadører i de kredse, hvor de bevæger sig. Det skal være med til at hjælpe os til at få et berede footprint ind, end vi ellers har haft,« siger Henrik Kølle Petersen.

Også Microsofts kanal vil i højere grad få fokus og blive aktiveret.

»Der kommer til at ske en opprioritering af forhandlerkanalen og og vores distributionskanal. Det er supervigtigt, at vores partnerrelationer fremadrettet bliver opprioriteret,« siger Henrik Kølle Petersen.


Han fortæller, at i forbindelse med selve lanceringen kommer forhandlere også i fokus.
»Vi kommer generelt til at øge fokus på kanalen. Eksempelvis vil forhandlere som Atea opleve et højere aktivitetsniveau. I forbindelse med lanceringen vil hovedparten af aktiviteten ligge hos nøglepartnerne, Men vi ved at det er meget vigtigt at have et bredt økosystem, så derfor vil vi også opprioritere over for den brede kanal,« siger Henrik Kølle Petersen.
 

eu TDC hæver opkaldsafgift i EU fra 0 til 6 kroner på nyt EU-abonnement
10/02, 13:40 (Opdateret kl 21:00, 10. feb) TDC-kunder kan med nyt abonnement nu føre samtaler i EU til 69 ør..
billig Skifter du ofte smartphone? Så find de ti billigste selskaber her
10/02, 11:09 Hvis du er typen, der ofte skifter smartphone, så gælder det om at finde et billigt selskab. Se..
sealabox Guide: Fedt tilbehør til mobilen
10/02, 09:59 Vi tipper her til tilbehøret, der hjælper dig med at få mere ud af din smartphone og tablet på ..
Ice Cream Sandwich HTC: Vi er klar med Android 4.0 til marts
10/02, 09:00 HTC er nu kommet ud med nærmere oplysninger omkring deres opgraderingsplaner med Android 4.0. H..
galaxy note Er Samsung på vej med opdateret Note?
10/02, 07:02 Rygter vil vide, at Samsung har tænkt sig at præsentere en efterfølger til Galaxy Note i stedet..
pizza Så skal der spilles: 7 fede spil testet
09/02, 13:32 Ingen indledning - nu skal der nemlig spilles!