Galaxy Nexus med Android 4.0:

Samsung Galaxy Nexus test

Tredjegenerations Nexus-mobil har god hardware, men Android 4.0 er ikke kun en forandring til det bedre.

 

Der er to ting, som jeg straks lægger mærke til ved Galaxy Nexus. Det første er den store skærm med høj opløsning. Det andet er, at telefonen slet ingen almindelige knapper har på fronten. I stedet for de sædvanlige Android-knapper har Samsung og Google valgt at vise tre knapper, der oftest er synlige i bunden af skærmen.

Knapperne forsvinder, når du kører bestemte funktioner og programmer. Nogle gange forsvinder de helt, og så er du nødt til først at røre en anden del af skærmen for at få dem til at dukke op igen. Nogle gange ændrer de sig i stedet til tre små prikker i kanten af skærmen.

Udnytter skærmen godt
Ideen med at udnytte telefonens overflade ved at lade taster være en del af skærmen er grundlæggende god. Når man for eksempel ser film, har selv en tiendedel tomme af skærmens plads betydning.

 

Knapperne kunne dog lige så godt ligge på et forudsigeligt sted og så forsvinde på udvalgte tidspunkter i stedet for, for eksempel når man ser film.

Delvist er det helt sikkert en vane, men efter en periode med brug af Galaxy Nexus må jeg stadig hele tiden tænke mig om, især når jeg ikke kan finde tilbage-knappen, der hvor jeg forventer, at den skal være.

Er man vant til Android, bemærker man også, at der ud over tilbage-knappen er en hjem-knap og en ny knap, som viser en liste med miniaturebilleder over de apps, som du senest har anvendt.

Menu-knappen savnes, og menuerne nås nu gennem et symbol, som også vises i form af tre prikker. Nogle gange findes dette symbol i den øverste del og nogle gange i den nederste del af skærmen, når man er inde i en app.

 

SE MASSER AF BILLEDER AF SAMSUNG GALAXY NEXUS ØVERST I ARTIKLEN. DE SIDSTE TRE BILLEDER ER SAMMEN MED PRADA PHONE BY LG 3.0 - KLIK FOR STORT BILLEDE

_page_


Udseende og design
Derudover mærker man, at ændringerne ved Android 4.0 i høj grad beskæftiger sig med udseende og design af forskellige funktioner.

 

”Kontakter” er blevet omdøbt til ”Personer” og har fået et nyt look. Hvis du har grupperet dine kontakter, er det enklere at vise medlemmerne i en gruppe. Men der findes ikke den dobbelte visning, som var tilgængelig i Androids 3.0-version, hvor man kan få en liste over kontaktpersoner på den ene side af skærmen og samtidig se en enkelt kontaktpersons oplysninger på den anden del.

Selv i Gmail-programmet havde jeg et forfængeligt håb om en lignende løsning med to separate synspunkter som i 3.0. Men det er formentlig en af disse forskelle, som Google tænker, der skal være mellem tablets og telefoner, selvom de sagde, at 4.0 ville være et fælles system.

 

Den sædvanlige e-mail-app ser for øvrigt ikke rigtig ud til at være tilpasset til skærmens opløsning.

Browseren har også fået en ny udformning. Ved at trykke på fane-symbolet får man et overblik over alle de åbne websider i en reduceret form, meget klarere og pænere end i den tekstmenu, man måtte nøjes med i den tidligere version.

Den del af systemet, hvor man tidligere kun installerede apps, er nu opdelt i to faner, hvor apps findes på én fane og widgets på en anden. Det giver et bedre overblik over, hvilke widgets der findes, og især hvordan de ser ud.

Man har også forbedret setup-menuen, som kan nås via notificeringslisten, som har fået hurtigknapper til Bluetooth og WLAN øverst oppe. Den har også fået en klar målestok for datatrafik.

Notificeringslisten har også ændret sig. Når man trækker ned i listen og har flere notificeringer, behøver man ikke at vælge, at alle skal ryddes. Ved at skubbe sidelæns kan man vælge én ad gangen.

Men afhængigt af hvilke indgreb andre producenter vælger at lave, kommer en større eller mindre del af disse ændringer også til de andre Android-modeller. Så hvordan er selve telefonen?
 

SE MASSER AF BILLEDER AF SAMSUNG GALAXY NEXUS ØVERST I ARTIKLEN. DE SIDSTE TRE BILLEDER ER SAMMEN MED PRADA PHONE BY LG 3.0 - KLIK FOR STORT BILLEDE

_page_

 

Stor skærm
Så længe ingen producenter har lanceret en fleksibel skærm, som kan foldes eller rulles, vil der være en forbindelse mellem skærmen og telefonens størrelse. Jeg må indrømme, at min personlige opfattelse af, hvad der er den optimale størrelse for en mobil skærm, er blevet ændret flere gange i de seneste år.

Med fare for at fortryde det senere tror jeg, at den 4,65 tommer store skærm, som Galaxy Nexus har, ligger meget tæt på den grænse, hvor størrelsen bliver for meget – i hvert fald for mig. Med en vis tøven godkender jeg telefonens format, samtidig med at jeg er klar over, at mange ser skærmens størrelse alene som et plus.

Fornuftigt kamera
Det er uden tvivl skærmen, der er denne telefons stærkeste kort, når det gælder multimedier.

 

Kameraet er hurtigt ved stillbilleder, det klarer videooptagelse med 1080p, og man kan helt sikkert more sig med at lave videooptagelser med Galaxy Nexus. Især personer, der godt kan lide at filme og fordreje deres ansigtsudtræk med diverse live-effekter.

 

Opløsningen på billederne er dog kun med udgangspunkt i 5 megapixel, hvilket kan irritere nogle, og funktioner, der tilføjer kunstige baggrunde, kræver en glat ensfarvet baggrund for virkelig at fungere.

 

blitz

Skudt indenfor med blitz i helt mørkt rum.

 

makro inde

Makro-billede skudt indenfor ved normal indendørs belysning.

 

Lås op med ansigtet
Noget, som derimod fungerer overraskende godt, er evnen til at låse telefonen op med brugerens ansigt.

 

Læsningen er hurtig, og funktionen kræver ikke det samme ansigtsudtryk, gode lysforhold, eller at man ser lige ind i kameraet på forsiden. En absolut sikkerhed får man ikke, men jeg synes, det er et godt kompromis, i betragtning af hvor hurtigt den låses op.

 

Hvis du kan lide storskærme og ønsker at være først med 4.0 og kommende Android-versioner, er Galaxy Nexus helt klart det rigtige valg, ellers har den nogle svagheder, som du bør overveje.

SE MASSER AF BILLEDER AF SAMSUNG GALAXY NEXUS ØVERST I ARTIKLEN. DE SIDSTE TRE BILLEDER ER SAMMEN MED PRADA PHONE BY LG 3.0 - KLIK FOR STORT BILLEDE


_page_

 

Samsung Galaxy Nexus fakta, pris, karakter
 

Type: Smartphone med Android
Vægt: 135 gram
Mål: 135,5 x 67,94 x 9,47 mm
Styresystem: Android 4.0
Hukommelse: 16/32 GB intern, ikke plads til hukommelseskort
Maksimal datahastighed: 21 Mbit/s med turbo-3G, WLAN 802.11 b/g/n
Tilslutning til pc/Mac: Via USB eller Bluetooth
Bluetooth: Ja
Stemmestyring: Kun på engelsk
Ringetoner: Musikfiler
Skærm: 4,65 tommer, 1280 x 7200 pixel, 16 millioner farver
Spil: Kan downloades fra Android Market
Kamera: 5 megapixel med autofokus og fotolampe, videooptagelse ved 1080p, panoramabilleder
GPS: Ja
E-mail: Pop/imap, Gmail, Exchange
Andre funktioner: Browser, kalender, lommeregner, musikafspiller med mere
Tilbehør: Stereoheadset, USB-kabel og oplader inkluderet
Producentens hjemmeside: www.samsung.com
Pris: Fra ca. 4.100 kroner

12 hurtige
x Kamera
x E-mail
x GPS
FM-radio
x NFC
x Hukommelseskort-plads
x Dual core proessor
x Turbo-3G
x Wi-Fi
X Wi-fi-hotspot
X DLNA
x Bluetooth


På den anden side: Elias Nordling
Det første, jeg reagerer på, er, hvor hurtig telefonen er. Javist, der sidder en 1,2-GHz dualcore-processor i, men skærmopløsningen er 1280 x 720, omtrent det samme som tablets med dualcore-processorer, kæmper med for at få Android 3.1 til at se godt ud i. Ellers opleves forskellene mest som kosmetiske, selvom jeg godt kan lide den forbedrede browser. Ligesom Henrik har jeg svært ved, at man har fjernet menu-knappen, og jeg synes, at telefonens skærm er lige stor nok, især når man tager i betragtning, at Android har en tendens til at smide funktioner ud i skærmens hjørner.


Plus
Skærmen
Browseren

Minus
Man savner knapper under skærmen


Spørgsmål og svar
Har den HDMI-udgang?
Galaxy Nexus har kun et USB-stik, som med en HDMI-adapter kan bruges til at vise billeder og film på større skærme.

Hvordan virker Android Beam-funktionen?
Ved at lægge to telefoner op mod hinanden kan du overføre programmer, filer, kontaktpersoner og links via NFC.

Hvad betyder den skjulte LED, der er placeret under skærmen?
Den bliver synlig og blinker, når du har beskeder eller ubesvarede opkald.


Alternativ:
En langt billigere løsning er forgængeren Nexus S. Hvis du kan lide store skærme, er HTC XL en lignende Android.

Karakter
Telefoni og data 9/10
Multimedie 8/10
System og program 9/10
Brugeroplevelse 8/10
Materiale og kvalitet 8/10
Total: 84 %

 

SE MASSER AF BILLEDER AF SAMSUNG GALAXY NEXUS ØVERST I ARTIKLEN. DE SIDSTE TRE BILLEDER ER SAMMEN MED PRADA PHONE BY LG 3.0 - KLIK FOR STORT BILLEDE

4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
27/04, 13:01 LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærme..
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
20/04, 08:21 HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare t..
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
30/03, 09:40 Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperi..
honor Huawei Honor test - bøllebankende billig og blændende Android
15/03, 11:24 De unge og prisvenlige kinesere driller nu de gamle og dyrere kolleger med glimrende Android-al..
prada phone Prada Phone by LG 3.0 test - med modeeksperts dom
06/03, 10:33 LG har tidligere med blandet held sendt telefoner lavet sammen med Prada ud på markedet. Nyeste..
t Sony Ericsson Live with Walkman test
27/01, 11:24 En ekstra knap og Walkman-logo skal lokke musikelskerne til Sony Ericsson Live.